Europæisk Fodbold

Avis: Mbappé er “eksploderet” – nu vil han forlade PSG

Den franske superstjerne, Kylian Mbappé, skulle angiveligt have fået nok i PSG, og vil derfor væk allerede til januar.

Kylian Mbappé, PSG, Mbappé forlade PSG.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Forholdet mellem Kylian Mbappé og PSG er fuldstændig ødelagt.

Det skriver spanske Marca.

Avisen skriver, at oplysningerne kommer fra kilder tæt på situationen i PSG, og bekræfter dermed de oplysninger, der tidligere er kommet fra franske RMC.

Ifølge Marcas oplysninger, står det altså nu så slemt til, at der ikke er nogen vej tilbage for Mbappé i PSG.

Han skulle således overveje sine muligheder i forhold til at finde en ny klub til januar. Noget, som den sportslige ledelse i klubben allerede er blevet informeret om.

Årsagen til det krakkelerede forhold mellem parterne skyldes angiveligt, at Kylian Mbappé blev lovet en række “umulige” forhold i forbindelse med sin kontraktforlængelse i maj.

PSG har sidenhen ikke kunnet leve op til sine løfter, og Mbappé føler sig derfor forrådt af klubben.

Det forlyder sig samtidig, at den franske målmager allerede forsøgte at forlade PSG tilbage i juli – blot to måneder efter han forlængede med den parisiske storklub.

Det skulle PSG efter sigende have været åbne overfor. Klubbens eneste præmis var dog, at Mbappé ikke måtte skifte til Real Madrid, som ellers arbejdede på højtryk for at hente franskmanden.

Bekræftet: PSG-ejere køber sig ind i endnu en klub

Marca skriver videre, at Liverpool derfor skulle være den mest oplagte destination for den franske stjerne, og at den engelske traditionsklub også tidligere på året har forsøgt at hente Mbappé til klubben.

Mbappé selv skulle dog fortsat være mest opsat på at kunne trække i Real Madrid-trøjen engang i fremtiden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P