VM 2022

3 min læsningAB-træner jagter pokalsensationen mod AGF: Størrelsesmæssigt er det jo ikke meget større end Esbjerg

Patrick Birch Braune forventer en sjov og spændende pokalkamp mod AGF onsdag aften, når 2. divisionens mest scorende hold tager imod AGF på Gladsaxe Stadion.

3 min læsning
AB-træner Patrick Birch Braune ser frem til pokalbrag mod AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Onsdag aften får AB prominent pokalbesøg, når AGF gæster Gladsaxe Stadion, som danner ramme om opgøret mellem de to klubber i Pokalens tredje runde.

Selvom det kunne lyde som lidt af en mundfuld for AB, anskuer AB-cheftræner Patrick Birch Braune kampen som én med gode chancer for sit mandskab. Det fortæller han til campo.dk:

– Jeg forventer en pokalkamp som bliver sjov og spændende. AGF kommer helt sikkert med et godt hold og et kæmpe setup i forhold til, hvad vi normalt er under, men størrelsesmæssigt er det jo ikke meget større end Esbjerg, som vi lige har mødt, men niveaumæssigt er det en kæmpe mundfuld.

– Jeg tror selvfølgelig på en sejr, hvor vi skal ud og score flere mål end dem. Vi er det mest scorende hold i 2. division (27 mål, red.), så må vi se om det bliver nok. Eller om vi kan holde os til at spille til nul, lyder det endvidere fra Patrick Birch Braune, der ikke har brugt lang tid på at forberede sine spillere til mødet med AGF’s ditto.

Derimod har han lagt sin energi og sin forberedelse hos sine egne spillere, der skal ud og jagte en mindre pokalsensation.

– Vi har ikke brugt særlig meget tid på deres spillere. Vi har fokus på os selv. Man ved med pokalturneringen, at der kan være en masse skift, og det kunne man også forestille sig, at AGF har. Derfor kan vi ikke 100 procent regne med, hvordan de stiller op.

Uwe Rösler om AGFs top seks-chancer: Kan I læse tabellen?

– Jeg forventer i hvert fald, at Frederik Tingager spiller efter sit røde kort mod FC Midtjylland, fordi det betyder jo, at han sidder over i Superligaen i næste runde, siger Patrick Birch Braune, der håber på et gensyn med en tidligere AB-spiller.

– Vi håber på et gensyn med en af vores tidligere spillere i Oliver Lund, hvis han er fit til at spille. Ellers har vi ikke brugt særlig meget tid på det.

Slutteligt kommer Patrick Birch Braune med en kort analyse af sit mandskab, som både er ungt og med masser af fart i benene.

– Vores hold er et meget ungt mandskab, og vi har fart i truppen. Det er et hold, som har spillet sammen siden de var ungdomsspillere og opvokset i klubben. Jeg forventer at se et AB-hold med hjerte og som kommer til at true AGF. Jeg håber, vi kan komme ud og løbe lidt med dem og vise den stil, som vi gerne vil.

– Vi er ikke naive og tror selvfølgelig ikke, at der ikke kommer perioder, hvor vi bliver pressede. Vi skal gerne se, om vi ikke kan prikke igen, men som udgangspunkt vil vi gå ud og spille den fodboldkamp som alle andre og spille, som vi gør, slutter AB-cheftræneren.

Pokalkampen mellem AB og AGF begynder onsdag den 12. oktober klokken 18:00 og kan følges direkte på pokalturneringens hjemmeside lige her.

AB frister til daglig en tilværelse i 2. division, hvor man efter ti runder har skrabet 17 point sammen, hvilket er nok til en femteplads med syv point op til topholdet B.93.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer