3F Superligaen

Viborg præsenterer millionoverskud – næste gang skal det være tocifret

Mandag har Viborg præsenteret et overskud på 8,3 millioner kroner. Nu forventer man, at næste regnskab bliver til et tocifret millionoverskud.

VFF fans i 3F Superligakampen mellem FC Midtjylland og Viborg FF på MCH Arena i Herning, søndag den 2. oktober 2022.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Viborg har mandag udsendt regnskabet for den forgangne sæson. Det viser et meget tilfredsstillende resultat for klubben fra domkirkebyen.

Regnskabet strækker sig fra 1. juli 2021 til 30. juni 2022. her har salg af Lars Friis og Sebastian Grønning været medvirkende til et overskud på 8,3 millioner kroner.

En sportslig placering, der var bedre end ventet, har ligeledes bidraget med flere TV-penge og større kommercielle indtægter. Her sikrede Viborg sig i sæsonens sidste opgør kvalifikation til europæisk fodbold med en sejr over AaB.

Direktør Morten Jensen fortæller, at man i Viborg er glade for en sæson, der er gået bedre end forventet.

-Vi er meget tilfredse med årets resultat for regnskabsåret 2021/22, hvor vi både økonomisk og sportsligt har leveret over forventningerne, siger Viborg-direktøren til klubbens hjemmeside.

Highlights: Lynhurtigt Lyngby-svar sikrede uafgjort imod Viborg

– Det er meget glædeligt og vi er meget stolte af, at vi nu i otte ud af de seneste ti år har leveret positive regnskaber, siger direktøren.

Viborg forventer et overskud i det kommende regnskabsår på 10-15 millioner kroner.

Forventningen er blandt andet baseret på, at den midtjyske klub lander i Superligaens top 10, mens der også skal ske noget på transferfronten. Her har viborgenserne dog allerede taget et skridt i den rigtige retning, med salg af Tobias Bech, Justin Lonwijk og Christian Sørensen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P