Medie: Liverpool-stjerne ude med skade til efter VM
Liverpools columbianske stjernespiller, Luis Diaz, udgik med en skade mod Arsenal i weekendens Premier League-opgør.
En ulykke kommer sjældent alene.
Det siger en gammel talemåde. En talemåde Jürgen Klopp nok er enig i lige for tiden.
Liverpool har nemlig startet Premier League-sæsonen langt fra det niveau, som man er blevet forvænt med under Klopp. Nu ser det ud til at blive endnu værre, da Luis Diaz meldes ude i 10 kampe. Det skriver Sky Sports.
Liverpool-profilen stødte sammen med Thomas Partey og måtte kort efter udgå. Mandag er han så angiveligt blevet scannet. En scanning der viser, at en operation ikke er nødvendig.
Blandt de næste 10 kampe for Liverpool er blandt andet Manchester City og Tottenham. To opgør Luis Diaz formodentlig ikke tager del i.