VM 2022

1 min læsningSen Silkeborg-scoring reddede point mod OB

OB kunne med en sejr spille sig ind i top seks. En sen scoring fra Silkeborg satte dog en stopper for den mulighed.

1 min læsning
Superligakampen mellem OB og Silkeborg IF på Nature Energy Park søndag den 9. oktober 2022

Med en sejr over Silkeborg søndag eftermiddag kunne OB spille sig op i Superligaens top seks for første gang i denne sæson. Efter en chancerig kamp så det også længe ud til, at det kunne lykkes inden en indskiftet Silkeborg-angriber satte en stopper for den drøm.

Fra første fløjt var der godt gang i kampen. Både Anders Klynge og Sebastian Jørgensen ramte stolpen for Silkeborg i første halvleg, mens OB også var farlige af flere omgange. Alligevel gik de to mandskaber til pausen med 0-0.

Efter pausen havde holdene dog fundet skarpheden frem. Efter en times spil kom OB foran 1-0, da Armin Gigovic satte sidste fod på en effektiv fynsk kontra. Tyve minutter før tid byttede Silkeborg som så mange gange før i denne sæson Nicklas Helenius med Tonni Adamsen.

Den indskiftede Silkeborg-angriber udnyttede kort før tid en chance og sparkede Silkeborg på 1-1, hvilket også blev kampens resultat. Derfor er OB fortsat lige udenfor top seks, mens Silkeborg ligger fem point foran på fjerdepladsen i Superligaen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer