Xabi Alonso fik drømmestart som ny cheftræner
Efter tre dage i spidsen for Bayer Leverkusen, fik Xabi Alonso en sand drømmedebut som cheftræner i Bundesligaen lørdag.
Onsdag blev det officielt, at den tidligere Liverpool-, Real Madrid- og Bayern München-stjerne Xabi Alonso skulle være den nye cheftræner for Bayer Leverkusen.
Lørdag stod han så i spidsen for sit nye mandskab for første gang – og med en sejr på 4-0 over Schalke 04, må det siges at være lidt af en drømmedebut for den spanske cheftræner.
Der var ellers optræk til en målløs første halvleg, men syv minutter inden pausen sendte Moussa Diaby et missil afsted mod Schalke-målet fra distancen.
En føring på 1-0 var dog ikke nok, og allerede tre minutter senere var Xabi Alonsos tropper på spil igen.
Denne gang var det Jeremie Frimpong, der kort før pausen gjorde det til 2-0.
Syv minutter inde i anden halvleg var selvsamme Frimpong så på spil igen, da han efter 52 minutters spil mere eller mindre cementerede Xabi Alonsos drømmedebut med sin scoring til 3-0.
Kort før slutfløjt ville også brasilianske Paulinho lege med, da han i dommerens tillægstid gjorde det til 4-0.
Officielt: Bundesligaklub fyrer manager og ansætter Xabi Alonso som afløserMed de tre point tager Xabi Alonso og co. et vigtigt skridt op over nedrykningsstregen, hvor de ellers befandt sig inden ansættelsen af den 40-årige spanier.
Du kan se Moussa Diabys langskudsdrøn samt de øvrige mål i videoen øverst i artiklen.