VM 2022

1 min læsningLyngby-spiller ramt af langtidsskade efter Viborg-opgør

Alfred Finnbogason måtte udgå af kampen mellem Lyngby og Viborg med en skade. Nu melder klubben ud om skadens omfang.

1 min læsning
Alfred Finnbogason langtidsskadet for Lyngby efter kampen mod Viborg.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det så ikke så voldsomt ud, da Lyngby-spilleren, Alfred Finnbogason, i gårsdagens Superliga-opgør mod Viborg røg i græsset.

Men nye meldinger fra klubben tyder dog på, at Finnbogasons skade er værre end som så.

Klubben offentliggør nemlig lørdag morgen, at den 33-årige islænding har brækket kravebenet.

Finnbogason forventes ude med skade i to måneder.

Dermed må Superliga-klubben nu klare sig uden deres islandske spydspids resten af efterårssæsonens fem Superliga-opgør frem mod VM 2022 i Qatar.

Finnbogason skiftede til Lyngby så sent som i slutningen af august efter at have trænet med over sommeren. Han har indtil videre spillet fem kampe for de kongeblå med nul mål og to assists til følge.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer