3F Superligaen

FCK hårdt ramt af skader: Neestrup giver omfattende opdatering

Skaderne hagler ned over F.C. København, efter Andreas Cornelius udgik under opvarmningen til kampen mod FC Nordsjælland lørdag aften, mens Denis Vavro måtte lade sig udskifte efter en times spil.

Jacob Neestrup, FCK, FC København, F.C. København, FCK skader.

Andreas Cornelius udgik fra opvarmningen, og Denis Vavro måtte lade sig udskifte med en skade, da der var spillet 57 minutter.

Kampen mod FC Nordsjælland lørdag aften gjorde bestemt ikke noget godt for skadessituationen i F.C. København.

Med de to profiler tilføjet til skadeslisten, er der efterhånden tale om mere end håndfuld FCK-spillere, der lige nu ikke er i stand til at spille kampe.

Foruden Vavro og Cornelius, tæller listen blandt andre også Nicolai Boilesen og Rasmus Falk – og selvfølgelig også langtidsskadede Carlos Zeca – hvilket selvsagt er en udfordring. Det fortæller FCK’s cheftræner, Jacob Neestrup.

– Skaderne hos mange nøglespillere gør det selvfølgelig ikke nemmere at nå vores målsætninger her i efteråret, for vi har også sværere ved at rotere i det tætte program.

– Men det er min og stabens pligt at arbejde med dem vi har, og det er også dygtige spillere. Elias gør det fremragende i dag, og Hákon og Ísak var nøglespillere, da vi vendte skuden i Mesterskabsspillet i foråret, siger Jacob Neestrup ifølge F.C. Københavns hjemmeside.

Det store spørgsmål er nu, hvornår de forskellige FCK-spillere mon bliver klar igen?

– Jeg ved endnu ikke, hvad status er på Corner, som gik ud under opvarmningen, og heller ikke med Vavro, men umiddelbart tror jeg ikke, at han spiller tirsdag.

– Boilesen skulle gerne være tilbage i løbet af næste uge, men Falk tør jeg ikke sætte noget tidsperspektiv på. Og så må vi se med de andre angribere.

– Orri kom tilbage fra landsholdet med en baglårsskade, Karamoko har problemer med en fod, han blev trådt over, men spillede alligevel en halvleg i Manchester, og Babacar gik også ud under træningen i går, siger Jacob Neestrup.

Neestrup efter sent indkasseret mål: Gør altid ondt

Kampen mellem F.C. København og FC Nordsjælland lørdag aften endte 1-1.

Jacob Neestrup skal forsøge at strikke en skadesfri trup sammen næste gang til kampen i Parken tirsdag mod Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P