Ekspert: Jürgen Klopp kan miste sit job
Liverpool har fået en noget uskøn start på sæsonen, og flere er begyndt at tvivle på, om Jürgen Klopp kan vende formkurven.
Fulham, Brighton og Newcastle er alle hold, som Liverpool normalt ligger over i tabellen.
Men sådan ser det ikke ud inden denne spillerunde, og Liverpools nuværende forfatning får eksperten Gabriel Agbonlahor til at tvivle på Jürgen Klopp.
– Dette Liverpool-hold er i fare for ikke at slutte i top fire, og titelkampen er for længst ude af syne, siger Agbonlahor til Football Insider.
Den tidligere Aston Villa-angriber sår især tvivl om Jürgen Klopps beslutninger på trænerbænken og på transfermarkedet.
– For mig er det hans beslutninger. At starte med Fabio Carvalho imod Brighton. Ja, han er et godt talent, men start med dit bedste hold og tag spillere ud. Jeg synes ikke nogle af hans beslutninger er rigtige, og måske er der et problem med Klopp.
– Det er, hvad der sker, når man ikke køber spillere til de positioner, hvor man har brug for det. Havde Darwin Nunez-pengene været bedre givet ud på en midtbanespiller? De er tynde på midtbanen, Fabinho kan ikke løbe og Thiago er en fin spiller, men han kan ikke løbe, siger Agbonlahor.
Nye skadesproblemer i LiverpoolJürgen Klopp får chancen for at modbevise Gabriel Agbonlahor søndag, når Liverpool skal en tur til London for at spille imod Arsenal.