
Arteta hylder Arsenals ånd og forbindelse: Det er fantastisk
Arsenal har fået en stærk start på dette års Premier League, hvor klubben indtager ligaens førsteplads. Nu sender manageren Mikel Arteta en hyldest til fansene.

Søndag er der dømt stort opgør i den engelske Premier League, når London-klubben Arsenal tager imod Liverpool.
Arsenal har fået en fantastisk start på sæsonen og indtager i skrivende stund ligaens absolutte top foran stærke Manchester City. Og det skyldes i høj grad atmosfæren omkring klubben og klubbens fans.
Det fortæller manager i Arsenal, Mikel Arteta på klubbens hjemmeside.
På et kort pressemøde forud for Liverpool-kampen blev Arteta spurgt ind til, hvad der er nøglen til at bevare holdets momentum og forbindelse.
– (Vi skal red.) blive ved med at give vores fans flere grunde til at være endnu mere til stede og mere støttende over for holdet. Men i øjeblikket kan vi ikke bede dem om noget. Atmosfæren, de skaber, hver gang vi spiller for dem, er fantastisk. Vi ønsker at fortsætte med at have de øjeblikke sammen.
– Hvis du vinder, men du ikke har den forbindelse med omgivelserne, er der så i virkeligheden en mening og et formål med det, vi gør? For mig er svaret nej. Hvis du er i stand til at vinde og samtidig kan sætte atmosfæren, så får man en følelse af tilhørsforhold og deltagelse. Og det er meget bedre. Det hjælper os fremad.

Manageren er ifølge egne ord rigtig glad for klubbens nuværende situation, men han mener dog stadig, at holdet ikke er helt i mål endnu.
– Jeg er virkelig glad. Jeg er selvfølgelig stolt af forandringen, dynamikken, atmosfæren og troen omkring klubben. Men vi skal se fremad i forhold til, hvor vi gerne vil være. Og der er vi ikke endnu, slutter Arteta.
I morgen (søndag) gælder det vigtige opgør mod Liverpool. Kampen starter klokken 17:30 og kan følges på See og Viaplay.
Få overblik over tidligere indbyrdes opgør og den aktuelle stilling i Premier League herunder: