![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2022/10/20221001-143555-3-1920x1255we.jpg)
Stor ros til dansk midtbanekriger fra Arsenal-legende: Sammenlignes med berygtet gangster
Pierre-Emile Højbjerg bliver rost i store vendninger af Arsenal-legenden Martin Keown, der sammenligner danskerens samarbejde med midtbanemakker med to berygtede gangstere.
![Pierre-Emile Højbjerg](https://campo.dk/wp-content/uploads/2022/10/20221001-143555-3-1920x1255we-1024x670.jpg)
Hvis du har set filmen Legend, har du helt sikkert hørt om Kray-tvillingerne, der var to gangstere, som hærgede det østlige London i 50’erne og 60’erne.
Nu kommer Arsenal-legenden Martin Keown med rosende vendinger om den danske landsholdsstjerne Pierre-Emile Højbjerg og hans Tottenham-midtbanemakker Rodrigo Bentancurs samarbejde, hvor han bringer netop de to kontroversielle tvillinger i spil.
– 3-0-sejren over Brentford i deres seneste kamp (sagt før lørdagens 3-1 nederlag til Arsenal, red.) var det bedste, jeg har set Arsenal spille under Arteta. De var komplette i hver eneste kæde på holdet, indleder Keown til The Sun og fortsætter:
– Men Tottenham kommer til at blive den ultimative udfordring, for de har Kray-tvillingerne i Højbjerg og Bentancur, som er Spurs’ håndhævere på midtbanen, lyder det således fra Martin Keown i interviewet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Trods den store ros var Pierre-Emile Højbjerg og Rodrigo Bentancurs tilstedeværelse lørdag eftermiddag på Emirates Stadium ikke nok for Tottenham, der tabte klart til ærkerivalerne fra Arsenal.
Noget, du kan se mere til herunder:
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2022/10/20221001-150010-1-2515x1762ma-261x176.jpg)
Tottenham og Pierre-Emile Højbjerg spiller allerede næste gang på tirsdag klokken 21:00, hvor man møder Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt på udebane i Champions League.