3F Superligaen

FCN-guldfugl skrev historie: Vi øvede det til træning – i dag virkede det

Ernest Nuamah blev en del af Superligaens historiebøger mandag aften, da han uvidende leverede den næsthurtigste scoring nogensinde.

Ernest Nuamah næsthurtigste scoring Superliga. Hurtigste scoring superliga

FC Nordsjælland sad på de tre hurtigste scoringer i Superligaens historie.

Emil Lyng skulle blot bruge ni sekunder i 2011 mod Esbjerg, Mohammed Diomande brugte 13 sekunder mod AaB i sidste sæson, og i 2014 var kampen mellem Viborg og FCN blot 14 sekunder gammel, før Emiliano Marcondes fandt vejen til netmaskerne.

Highlights: Magi fra Schjelderup, næsthurtigste mål i historien og nyt førerhold i Superligaen

Mandag blev tre til fire, da FC Nordsjællands guldfugl, Ernest Nuamah, sneg sig ind på andenpladsen i rekordbøgerne foran holdkammeraten Diomande, da han efter blot 12 sekunder satte sejrskursen hjemme mod Randers i topstriden.

Det var selvsagt en ekstatisk Ernest Nuamah TV3 Sport fangede efter kampen.

– Jeg har det fantastisk. Jeg er meget glad for målet. Vi øvede det til træning, og i dag virkede det på banen, hvilket jeg er meget glad for. Jeg vidste det ikke (at det var den næsthurtigste scoring i historien, red.), men jeg har det fantastisk med at score det næsthurtigste mål i Danmark, siger den 18-årige FCN-komet til TV3 Sport.

Med hjælp fra en velspillende holdkammerat Andreas Schjelderup sørgede de to teenagere for en overbevisende 3-1 sejr, der samtidig sendte FC Nordsjælland forbi Randers i tabellen og op på førstepladsen.

– Det var en fantastisk præstation af hele holdet. Vi arbejder røven ud af buksen og hjælper hinanden på banen.

– Det er det her, vi arbejder for. Vi vil gøre alt for at blive i toppen. Jeg er klar til opgaven. Jeg tror på det, lyder det fra den selvsikre Ernest Nuamah.

Næste opgave for Nordsjælland bliver under svære forhold, når de gæster Parken og F.C. København lørdag den 8. oktober.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P