3F Superligaen

AaB-koryfæ uhelbredeligt syg: I familien pylrer man ikke

Lynge Jakobsen er uhelbredeligt syg, men faktisk går det generelt godt for den tidligere AaB-chef, der stoppede som sportsdirektør i 2013.

(ARKIV) Superliga: Aab - Silkeborg IF, Nordjyske Arena-Aalborg:Aabs sportschef Lynge Jakobsen, en glad mand. Foto fra 8. april 2013. Tirsdag den 10. november: Tidl. sportschef Lynge Jakobsen, 70 år.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Lynge Jakobsen har tidligere fortalt, at han var ramt af en lungesygdom, der tvang ham til at være isoleret under coronapandemien.

Mandag fortæller AaB-legenden på Radio4, at han fortsat er ramt på helbredet.

– Jeg skranter lidt indimellem. Men det gør jeg ikke noget ud af at fortælle noget om, siger den tidligere AaB-chef.

Overfor vært Claus Elgaard fortæller Lynge Jakobsen, at kræftsygdommen ikke er forsvundet siden sidst.

– Nej, det er den ikke, og det går ikke væk. Men det har stået stille et stykke tid, og så længe det står stille, så er jeg glad, siger Lynge Jakobsen og fortæller om en meget nordjysk indstilling til døden.

Highlights: AaB fortsat under stregen efter 1-1 mod OB

– Vi har det sådan i vores familie, at så længe vi bliver taget fra toppen (de ældste dør først red.), så skal vi ikke pylre, siger Lynge Jakobsen.

Lynge Jakobsen var en del af AaB-bestyrelsen som repræsentant for amatørafdelingen indtil 2021, hvor klublegenden takkede af i den nordjyske klub. Siden har han dog fortsat haft en dagligdag i klubben. Her hjælper han, hvor han kan.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P