VM 2022

1 min læsningAncelotti med positivt nyt før Osasuna: Det går rigtig godt med Benzema

Carlo Ancelotti åbner for, at den franske stjerne kan være tilbage i aktion til søndagens kamp mod Osasuna.

1 min læsning
Foto: JAVIER SORIANO / AFP

For knap en måned siden forlod Karim Benzema banen med en skade mod Celtic i Champions League.

Siden har den franske angriber misset tre kampe i Real Madrid-regi, mens han heller ikke var en del af den franske landsholdslejr under Nations League.

Til gengæld lyder meldingen på et pressemøde lørdag aften, at målmageren har arbejdet hårdt på at vende tilbage. Det fortæller Real Madrid-træner Carlo Ancelotti.

– Det går rigtig godt for Benzema. Han starter på banen (i kampen mod Osasuna red.). Han har trænet godt hele ugen med holdet. Den fysiske tilstand er god, fordi han kom sig hurtigt over skaden og arbejdede hårdt, siger Ancelotti ifølge RMC Sport.

Kampen sparkes i gang søndag aften klokken 21.00 og kan følges på TV 2 SPORT X eller TV 2 PLAY.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer