3F Superligaen

OB-profil var med til at vende skuden efter skade: Nu er han kåret til månedens spiller

Issam Jebali har i dén grad været med til at vende skuden i OB, siden han for seks runder siden gjorde comeback efter en skade. Nu er han låret til månedens spiller i Superligaen.

OB hentede blot et enkelt point i sæsonens første fem kampe.

I de fire første kampe måte fynboerne undvære en af holdets helt store profiler, Issam Jebali, der sad ude med en skade.

Sidenhen er han kommet tilbage, og efter blot at have hentet et enkelt point i sæsonens første fire kampe, har OB nu vundet fire ud af de seks kampe i Superligaen, hvor den tunesiske landsholdsspiller har været med.

Issam Jebali står desuden noteret for to mål og to assists siden sit comeback, og hans præstationer har nu kastet en kåring som månedens spiller i Superligaen i september af sig.

– Jeg er selvfølgelig glad for at få den. Der skal lyde en tak til mine holdkammerater og staben, for vi har præsteret godt i den seneste måned.

– Jeg synes, jeg har fortjent den. Det er en lille pris, men jeg er glad for at få den. De to andre havde også fortjent den, for de har spillet godt. Men i sidste ende er der altid kun én vinder. Så ja, det er dejligt.

Issam Jebali bliver kåret til månedens spiller i Superligaen foran Viborg FF’s Jay-Roy Grot og FC Nordsjællands Ernest Nuamah.

Brøndby ramt af nye krav: Bliver mere tidskrævende at være Brøndby-fan

Han skal nu forsøge at fortsætte den gode form sammen med resten af holdet, når OB fredag aften tager turen til det nordlige Jylland, hvor AaB venter.

Øverst i artiklen kan du se et klip fra campo.dk’s interview med Issam Jebali.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P