Bayern henter japansk talent
Bayern München har onsdag præsenteret japanske Taichi Fukui som ny spiller i klubben.
Den blot 18-årige Taichi Fukui vinker snart farvel til Japan i jagten på at tage fodboldkarrieren til næste niveau.
Således bekræfter Bayern München onsdag, at man har skrevet under på en aftale med den unge japaner.
Her er Taichi Fukui blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2025.
Kontrakten træder dog først i kraft den 1. januar 2023.
– Vi er glade for, at han kommer til at spille for os efter vinterpausen, lyder det fra akademichef Jochen Sauer, inden klubbens sportschef på ungdomsholdet, Holger Seitz, stemmer i:
– Taichi er et interessant talent. Han er en teknisk stærk offensiv midtbanespiller, han er hurtig og god til at drible.
– Derudover har han en stærk personlighed, og vi er derfor overbeviste om hans potentiale for videre udvikling, lyder det fra Holger Seitz.
Medie: Harry Kane er deres topprioritetTaichi Fukui skifter til Bayern München fra japanske Sagan Tosu, hvor han har været siden han var U12-spiller.
Her står han noteret for 14 førsteholdskampe, og er samtidig den yngste spiller til at få debut i klubbens historie.
Det japanske midtbanetalent starter ud på Bayern Münchens andethold.