Eriksen slog vild rekord i denne udgave af Nations League
Danmark lukkede i går aftes denne udgave af Nations League ned med en flot 2-0 sejr mod Frankrig, og her slog den danske midtbanekreatør Christian Eriksen Nations League-rekord.
Christian Eriksen var igen storspillende, da Danmark søndag aften sendte Frankrig hjem med et 2-0-nederlag i bagagen.
Her viste Eriksen fremragende spilhumør, og var blandt andet ved Danmarks første mål arkitekten bag hele opspillet.
Det har været en god Nations League-kampagne for Eriksen. Og det kronede han på flot vis mod Frankrig. Her var den danske midtbanekreatør faktisk så god, at han satte ny rekord i denne udgave af Nations League.
Suveræne Eriksen og storspillende Danmark nedlagde verdensmestreneDanskere kreerede nemlig hele otte chancer i kampen mod Frankrig, og det er mere end nogen anden spiller på tværs af gruppe A, B og C i denne udgave af Nations League.
Det oplyser analysesiden Squawka på Twitter.
Artiklen fortsætter efter tweetet
Eriksen høstede da også efterfølgende store roser fra TV2 SPORTs ekspert Mads Junker.
– Eriksen spiller en af sine tre bedste landskampe. Han sætter næsten ikke en fod forkert og er hele tiden et skridt foran modstanderen, siger han og fortsætter:
– Han virker til at være skarpere i tanke og i handling end nogensinde.
Aftenens sejr mod Frankrig afsluttede en flot dansk Nations League-kampagne for det danske landshold, der blandt andet bød på to sejr over henholdsvis Frankrig og Østrig.
Desværre for danskerne måtte de se sig besejret to gange mod Kroatien, hvilket placerer landsholdet lige bag dem i den samlede stilling.