Kroatien sænkede Østrig og de danske final four-drømme
Kroatien sikrede sig med en 2-1-sejr over Østrig Nations Leagues Gruppe 1 i Liga A's billet til final four.
Det var skæbnedag i Nations League søndag aften.
Det gjaldt også i Gruppe 1 i Liga A, hvor der på tværs af kampene var duel mellem Danmark og Kroatien om gruppens førsteplads.
Med en kroatisk sejr over Østrig kunne Modric og co sikre sig billetten til final four, mens Danmark skulle bruge en sejr hjemme mod Frankrig og et kroatisk pointtab for at sikre sig gruppesejren.
Men desværre for Danmark endte kroaterne med at gøre arbejdet færdigt, selvom det ved pausen var Danmark, der så ud til at trække det længste strå. I Wien gik kroaterne nemlig til pause med remis efter scoringer af Luka Modric og Christoph Baumgartner.
I anden halvleg blev Ralf Rangnicks Østrig dog sat til vægs af et velspillende kroatisk hold, som med to headere fra Marko Livaja og Dejan Lovren sikrede sig både sejren og billetten blandt de sidste fire hold i UEFA Nations League.
Suveræne Eriksen og storspillende Danmark nedlagde verdensmestrene