Dansk Fodbold

Hjulmand afbryder Wass-interview: Pas nu på med, hvad du siger

Et nederlag til Kroatien torsdag har bestemt ikke ødelagt den gode stemning i den danske landsholdslejr.

Kasper hjulmand Daniel wass
Foto: Gleb Garanich/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere landstræner, Morten Olsen, ville formentlig have kaldt ham ‘Polyvant’.

Daniel Wass har spillet 44 A-landskampe for Danmark, og det er foregået på den centrale midtbane, på højre back, på venstre back og som højre wingback.

I torsdagens kamp mod Kroatien spillede Wass den første time som højre wingback, og det er en position, som passer ham ganske godt – i hvert fald når landstræner Kasper Hjulmand står blot et par meter til højre for ham og overhører interviewet.

– Jeg spiller der, hvor træneren bestemmer, at jeg skal spille. Jeg kan jo ikke sige så meget andet til det [..], når Daniel Wass at sige, inden landstræneren afbryder ham.

– Pas nu på med, hvad du siger, lyder det med et grin fra landstræner Kasper Hjulmand.

Du kan se hele klippet i videoen over artiklen.

Efterfølgende gav landstræneren dog også selv et bud på, hvor Daniel Wass bedst bruges.

– Vi har også brugt ham som midtbanespiller i nogle kampe. Det er rart at have en spiller med, som kan dække flere positioner – specielt i en slutrunde, hvor der kan ske ting og sager, siger Kasper Hjulmand til campo.dk.

– Når Wass spiller den (højre wingback, red.), så spiller han jo på en anden måde, end hvis Alexander Bah eller Rasmus ‘NK’ Nissen Kristensen skal spille den, lyder det videre fra Hjulmand.

Daniel Wass vendte denne sommer tilbage til dansk klubfodbold og Brøndby IF, her startede cheftræner Niels Frederiksen med at bruge ham som højre back, men efterfølgende er den 33-årige landsholdsspiller blevet flyttet længere frem på banen.

– Jeg tror, han kommer til at spille lidt begge positioner, men med flest minutter som central midtbane, lød det for et par uger siden fra Niels Frederiksen.

Interviewet med Brøndbys cheftræner kan du se her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P