International Fodbold

City-ejere byder på endnu en klub

Manchester Citys ejere, City Football Group, har rettet opmærksomheden mod Brasilien, hvor man har budt på den brasilianske Serié B-klub Bahia.

Mere vil have mere.

Sheikh Mansour er således i færd med at tilføje endnu en fodboldklub til folden, hvor han allerede råder over klubber som Manchester City og amerikanske New York City FC.

Denne gang er øjnene dog rettet mod sydligere himmelstrøg, nærmere bestemt Brasilien.

Her har hans selskab City Football Group (CFG) lagt et bud ind på den brasilianske Serié B-klub EC Bahia.

Buddet lyder på 190 millioner dollar, svarende til 1,45 milliarder kroner, for 90 procent af den brasilianske klub.

Buddet er endnu ikke accepteret af EC Bahias nuværende ejere, men klubbens præsident, Guilherme Bellintani, har tidligere efterspurgt en pris på 650 millioner brasilianske real, hvilket svarer til 958 millioner kroner.

Accepterer klubben buddet fra CFG, kan selskabet tilføje sin 13. fodboldklub til folden. Ud over Manchester City og New York City FC, har CFG blandt andet australske Melbourne City og belgiske Lommel SK på hænderne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P