Officielt: Bundesliga-klub retter skarp kritik af VM i Qatar og boykotter slutrunden
En klub fra den tyske Bundesliga har valgt at boykotte alt, hvad der har med VM i Qatar 2022 at gøre.
Bundesligaklubben TSG Hoffenheim har tidligere haft for vane at levere tekst- og fotodækning af store fodboldbegivenheder.
Heribland VM og EM, hvor klubben har skabt en journalistisk ramme for at holde klubbens fans orienteret om VM og EM, og hvordan klubbens spillere, der konkurrerer for deres lande, præsterer.
Men det er slut nu. Klubben har nemlig valgt at boykotte alt, der har med VM i Qatar at gøre. Det fortæller klubben torsdag på sin hjemmeside og Twitter.
Medie: VM om vinteren kan ske igenKlubben oplyser, at hovedgrunden til boykottet er de menneskerettighedskrænkelser og den diskrimination af blandt andre homoseksuelle, der finder sted i landet.
De påpeger desuden, at det vil være umuligt for dem at opsummere alle detaljerne for bevæggrundende til boykottet, da det ville strække sig ud over artiklens omfang.
Det oplyses endvidere, at klubbens medieafdeling i stedet vil bruge tiden på at udvikle nye formater og opdatere deres følgere om arrangementer i klubben samt dække Bundesliga-kampene for kvindernes første- og andethold samt U19- og U17-juniorholdene.