Silkeborg-træner gør status: Den største skuffelse var at misse Europa League
Kent Nielsen har overordnet set været tilfreds med hans holds præstationer i sæsonåbningen - dog med en enkelt skuffelse.
16 point og en fjerdeplads i Superligaen.
Sådan kan Silkeborgs sæson overordnet gøres op indtil videre. Dertil kan så lægges et skuffende exit fra kvalifikationen til Europa League, som betød, at man måtte nøjes med en tilværelse i Conference League.
Og generelt set har cheftræner Kent Nielsen også været tilfreds med sit holds bedrifter i den første del af sæsonen – dog med Europa League-exittet som eneste skuffelse.
– Overordnet set, synes jeg, vi har haft et hold, som har anstrengt sig meget og har spillet på et fornuftigt stablit niveau, fortæller cheftræneren til klubbens hjemmeside, men understreger også, at man ikke helt er, hvor man var sidste sæson.
– Vi har ikke ramt det ekstremt høje niveau fra foråret sidste sæson, men det havde måske også været for meget at forlange, fortæller cheftræneren og fortsætter:
– Den største skuffelse er, at vi ikke kommer ind i Europa League. Og det er måske, det eneste, der kan siges – at vi ikke formåede, at få de to kampe ud til vores fordel, siger Nielsen med reference til klubbens to opgør mod finske HJK Helsinki.
Vilde tal i Silkeborg IF: Opjusterer med 30 millioner kronerNæste opgave for Kent Nielsens tropper er en pokalkamp mod Næstved IF, som venter onsdag den 28 september efter landsholdspausen.