Avis: Barca-anfører siger farvel
Efter 14 år i FC Barcelona er det snart tid til farvel for klubbens veteran Sergio Busquets. Han meldes nu på vej til USA.
685.
Det er antallet af kampe, som Sergio Busquets har spillet for FC Barcelona, som han har repræsenteret igennem hele sin seniorkarriere.
Men nu tyder det på, at tallet er ved at stagnere, da den 34-årige Barca-kaptajn nærmer sig et exit fra den catalanske storklub.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Den spanske avis Sport mener nemlig at vide, at Busquets har besluttet sig for at stoppe i klubben efter 15 sæsoner til sommer, hvor kontrakten med FC Barcelona udløber.
Det er dog ikke ensbetydende med et farvel til fodbolden. Avisen mener nemlig at vide, at midtbanespilleren fortsætter karrieren i USA og David Beckhams MLS-hold, Inter Miami.
Medie: Tidligere Barcelona-stjerne er færdig i sin nye klub til vinterDen ventede afsked til sommer er dog ikke med cheftræner Xavi’s gode vilje, da han og FC Barcelona har ønsket at beholde Sergio Busquets for yderligere en sæson.
Udover det store antal kampe for FC Barcelona har Busquets også repræsenteret det spanske landshold i et hav af kampe. Her er det blevet til hele 136 landskampe.
Trods økonomisk pinsel de seneste år – Barca præsenterer stort overskudBusquets og FC Barcelona skal i næste kamp i LaLiga møde Mallorca på ferieøen. Kampen spilles 1. oktober klokken 21.00 og kan ses på TV2 Play.