Justitsminister efter ‘fan’-optøjer: Behov for lovændringer
Der har de seneste dage været stor fokus på 'fans', der ikke kan opføre sig ordentligt. Nu melder Justitsministeren ud om nye tiltag.
Der er behov for lovændringer, hvis vi skal komme vold og lignende til livs i forbindelse med fodboldkampe.
Det påpeger landets Justitsminister, Mattias Tesfaye, i et interview med TV2 SPORT.
Det er blandt andet GDPR-reglerne, der gør, at politiet ikke uden videre må udlevere navnene på gerningspersonerne til de respektive klubber, der står i vejen for processen.
– Det ser ud til, at vi har behov for nogle lovændringer, som dels skal kunne udveksle oplysninger mellem klubber og politi, og dels sikre at afviklingen af kampene kan foregå i god ro og orden. Så kan de 99 procent af os, der tager på stadion for at have en fest, fortsætte med festen, og den ene procent kan blive pillet ud og få karantæne og blive straffet, hvis der er behov for det, fortæller Mattias Tesfaye.
Snakken om vold blandt ‘fans’ er igen opstået, efter at der i søndags var ballade mellem F.C. København- og Brøndby-’tilhængere’ på en rasteplads på Fyn. En oplysning, der bekræftes af Fyns politiet.
For mindre end to uger siden var der også sammenstød mellem klubbernes fans, da F.C. København mødte Dortmund i Champions League.
FCK og Brøndby reagerer på uroligheder i Dortmund: Ødelæggende for fodboldenDer er altså flere eksempler på, at dette er et udbredt problem. Og som reaktion på de seneste uroligheder nedsatte Mattias Tesfaye et ekspertudvalg bestående af blandt andet klubber, fanforeninger og Rigspolitiet.
Ifølge ministeren vil disse i næste uge præsentere nogle bud på, hvordan man kan forhindre lignende hændelser i forbindelse med fodboldkampe i fremtiden.
Begge klubber har efter weekendens uroligheder meldt officielt ud på deres respektive hjemmesider, at de selvfølgelig tager kraftig afstand fra hændelserne, og begge arbejder på at komme lignende hændelser i fremtiden til livs.