1 min læsningF.C. København fyrer Jess Thorup

Efter en skuffende start på sæsonen for de forsvarende mestre melder F.C. København nu, at man har valgt at afslutte samarbejdet med Jess Thorup.

1 min læsning
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jess Thorup er fortid i F.C. København.

Det oplyser klubben tirsdag formiddag på sin hjemmeside.

Den seneste tid har budt på en række svingende præstationer og resultater, hvor klubben skiftevis har vundet, så tabt og så vundet igen, og det har nu fået konsekvenser for klubbens cheftræner, Jess Thorup, som er blevet fyret.

PARKEN Sport & Entertainment har besluttet at afbryde samarbejdet med cheftræner Jess Thorup med øjeblikkelig virkning. Bestyrelsesformand Allan L. Agerholm fortæller:

– Vi har desværre ikke set den udvikling og stabilitet i holdets spil i denne sæson, som FCK bør og skal stå for, og derfor stopper vi samarbejdet med Jess Thorup i dag.

– Når det er sagt, så skal der samtidig lyde en stor tak til Jess for et forbilledligt samarbejde, ikke mindst i forbindelse med den store transformation, som FCK har været igennem de seneste par år, hvor det samtidig alligevel er lykkedes at lande et dansk mesterskab og den første kvalifikation til UEFA Champions League-gruppespil siden 2016. Vi ønsker Jess alt det bedste i hans videre karriere.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer