2 min læsningBruno Fernandes var rasende efter skifte kollapsede

Manchester United-stjernen har afsløret, at han var meget vred, da et skifte til Premier League faldt til jorden tilbage, da han var i Sporting.

2 min læsning
Soccer Football - Europa League - Group E - Manchester United v Real Sociedad - Old Trafford, Manchester, Britain - September 8, 2022 Manchester United's Bruno Fernandes during the warm up before the match REUTERS/Craig Brough

I januar 2020 skiftede Bruno Fernandes til Manchester United, men allerede et halvt år forinden var han tæt på at blive tilknyttet en anden Premier League-klub.

I sommerens transfervindue i 2019 var den portugisiske stjerne lige ved at kunne kalde sig for Tottenham-spiller, da de fandt ham meget interessant og også bød på ham.

London-klubben kunne dog ikke nå til enighed med Sporting, og derved udeblev et skifte. Portugiseren kom dengang fra sin hidtil bedste sæson i karrieren og var lige blevet kåret til årets spiller i den portugisiske række.

Nu har Bruno Fernandes åbent fortalt om det kollapsede skifte. Det har han i et interview med det engelske medie The Athletic.

– Selvfølgelig ville jeg gerne til Premier League. Mauricio Pochettino (Tottenhams daværende manager, red.) ville virkelig gerne hente mig. De lagde et godt bud på mig, men Sporting gjorde deres bedste for at beholde mig, lyder det fra Bruno Fernandes.

Sporting afviste buddet fra Tottenham. Noget der ikke huede Fernandes, da han efterfølgende talte med portugisernes præsident, Frederico Varandas.

FC Midtjylland-bøddel på blokken i Manchester United

– Præsidenten snakkede med mig, men han snakkede med mig på den forkerte dag. Det var dagen efter, at de havde besluttet sig for at afvise buddet på mig, slutter den nuværende United-profil.

Han skulle dog kun vente seks måneder på at komme til Premier League, da et skifte til Manchester United gik igennem. Siden da, har han lavet 51 mål samt 40 assists for De Røde Djævle i 134 kampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer