Efter Mbappé-boykot – Forbund vil kigge på aftale om rettigheder
Navnligt superstjernen Kylian Mbappé har været utilfreds med, at spillerne ikke har haft kontrol med egne billederettigheder.
Efter længere tids uenigheder har det franske fodboldforbund givet sig.
På forbundets egen Twitter-konto er det netop blevet offentliggjort, at man vil arbejde på at lave en ny aftale med spillerne.
– FFF (det franske fodbold forbund, red) er henrykte over at arbejde på omridset af en ny aftale, der vil muliggøre at vi kan pleje vores interesser, alt imens vi tager bekymringerne, der enstemmigt er blevet udtrykt af spillerne i vores overvejelser, skriver det franske fodboldforbund.
Offentliggørelsen kommer samme dag, som det kom frem, at Kylian Mbappé ikke vil deltage på holdbilleder med landsholdet.
Grunden til dette skulle være, at den franske superstjerne ikke vil associeres med fastfood- og bettingfirmaer, der gennem et samarbejde med det franske landshold kan bruge Mbappé i deres markedsføring.
Frankrig gæster på søndag Parken, når de skal spille Nations League imod Danmark.
Du kan læse mere om konflikten her.