Brøndby-profil klar til comeback
Brøndby IF har været ramt af skader på det seneste, hvor flere har måttet se til fra tribunen. Nu er en af klubbens store profiler igen klar til kamp.
Brøndby IF har været ramt af nogle uheldige skader blandt nogle af klubbens store profiler.
Således har klubben på det seneste spillet uden store profiler som Mads Hermansen og Blas Riveros.
Mads Hermansen fik endelig comeback, da Brøndby spillede 0-0 mod Viborg i søndagens Superliga-opgør, og nu kan en anden profil også være på vej tilbage for de blå-gule fra Vestegnen.
Brøndby IF melder ud efter gårsdagens ‘fan’-urolighederBrøndbys venstreback Blas Riveros, som har siddet ude med en skade siden starten af august, er klar til igen at snøre støvlerne og gå i kamp for Brøndby.
Den 24-årige paraguayanske back har trænet fuldt med og kan komme i spil, når Superligaen igen starter op efter landskampspausen. Det fortæller Niels Frederiksen efter kampen mod Viborg.
– Jeg forventer helt sikkert, at Blas er tilbage efter landskampspausen, med mindre der sker noget nyt. Han har trænet fuldt med de seneste dage, og han kunne sagtens have siddet på bænken i dag.
– Men jeg vurderede, at man skal træne lidt længere på fuld skrue, før man kan være med. Men han er helt klar efter landskampspausen.
Brøndby indtager i skrivende stund en skuffende 10. plads i Superligaen. Den 2. oktober skal de forsøge at rejse sig mod ligaens bundprop fra Lyngby, som endnu har første sejr i sæsonen til gode.