Highlights: Trods et hav af chancer: Brøndby deler med Viborg
Brøndby IF gæstede søndag Viborg FF, hvor hjemmeholdet pressede på gennem hele kampen - Brøndby formåede dog at holde nullet, og kan derfor rejse hjem med et enkelt point i bagagen.
Brøndby havde søndag muligheden for at hente tre vigtige point til kampen i det brede midterfelt i superligatabellen, mens Viborg FF havde chancen for at spille sig op på andenpladsen i landets bedste række.
Trods et hav af chancer endte kampen 0-0, og den eneste ændring i tabellen er derfor, at Brøndby er gledet op foran FC Midtjylland på 10. pladsen. Viborg ligger fortsat nummer tre.
Viborg FF kom bedst fra start i kampen, og især den fysisk stærke Jay-Roy Grot voldt problemer for Brøndby-defensiven i opgørets indledning.
Kampbilledet bar generelt præg af at Viborg pressede på, men som kampen skred frem kom også Brøndby til chancer.
Efter 90 minutter plus dommerens tillægstid viste måltavlen stadig 0-0, og kampen taget i betragtning skal Brøndby nok være tilfredse med det ene point.
Brøndby-boss lovpriser hjemvendt stjerne: Stor betydning på og udenfor banen