3F Superligaen

Dansk avis: Ejer forbereder salg af superligaklub

FC Midtjyllands ejer, Matthew Benham, er angiveligt i færd med at forberede et salg af klubben.

Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Midtjylland har sammen med F.C. København været den mest dominerende klub i dansk fodbold de seneste år.

Det ændrer dog ikke på, at klubbens ejer, Matthew Benham, angiveligt er ved at forberede et salg af den midtjyske klub. Det skriver Ekstra Bladet.

Udover FC Midtjylland, er Matthew Benham også ejer af ‘danskerklubben’ i Premier League, Brentford. Det skulle, ifølge Ekstra Bladet, være i Premier League-klubben, at Benham har størstedelen af sit fokus, og det skulle altså være derfor, at et salg af FC Midtjylland overvejes.

Ekstra Bladet har været i kontakt med både den administrerende direktør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, og storaktionær Anders Holch Povlsen.

De fortæller dog begge, at de intet kendskab har til Benhams plan om at sælge FC Midtjylland.

Anders Holch Povlsen købte 25 procent af FC Midtjyllands aktier for 125 millioner kroner i 2021.

Trupnyt: FCM er klar til FCK efter historisk sejr

FC Midtjylland har søndag aften muligheden for at vise sig frem, når F.C. København gæster MCH Arena klokken 18.00. Den kamp kan ses på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P