Brøndby-boss lovpriser hjemvendt stjerne: Stor betydning på og udenfor banen
Niels Frederiksen har fået en kvalitetsspiller ind i truppen i form af Daniel Wass, der har stor betydning for holdet både på og udenfor grønsværen.
Brøndby IF har forstærket truppen markant henover sommeren, hvor tilgangen af blandt andre landsholdsspilleren Daniel Wass står som transfervinduets helt store handel i Superligaen.
Fløjet ind fra Atlético Madrid er Daniel Wass blevet en af hovedfigurerne for Vestegnen i jagten på at genfinde formen. Cheftræner i Brøndby Niels Frederiksen er selvsagt glad for tilgangen af Wass, der er en alsidig force i truppen. Det fortæller cheftræneren til campo.dk.
– Daniel er en spiller, der har så mange kvaliteter, at han kan dække flere positioner. Så må vi jo se, hvor han kan gøre mest gavn for holdet, men også hvor holdet har brug for ham henne.
– Jeg tror mit udgangspunkt er, at jeg primært ser ham som central midtbane. Jeg tror, når sæsonen er over, så har han spillet flere minutter på den centrale end på højreback. Men han kan sagtens aflaste og bruges på højreback. Han kommer til at spille begge positioner, men flest minutter på den centrale midtbane
Som 33-årig med fortid i førnævnte Atlético, samt et hav af kampe i LaLiga for Celta Vigo og Valencia, er Wass ankommet med en massiv erfaring. Den deler landsholdsspilleren nu ud af til holdkammeraterne i Brøndby, hvor han har fået en stor betydning – både på og udenfor kridtstregerne.
– Daniel er jo en dygtig fodboldspiller. Det er der ingen tvivl om. Han er dansk A-landsholdsspiller. Han har en masse erfaring, har prøvet at spille store kampe og spillet i klubber på et noget højere niveau end i Danmark.
Niels F om mislykket transferstrategi: Kunne ikke lade sig gøre i det her tilfælde– Så selvfølgelig har han en stor betydning – både i forhold til rutinen og det niveau, han kan vise på banen – men selvfølgelig også i omklædningsrummet, hvor han sørger for at guide nogle af de mange unge spillere, vi har i vores trup.
Daniel Wass har også leveret en målbar effekt i Brøndby efter de første fem kampe, hvor landsholdsbacken er noteret for to assist fra den centrale midtbane.
Søndag får den erfarne dansker muligheden for at vise sine kvaliteter frem igen, når Brøndby gæster Viborg FF klokken 16:00.