3F Superligaen

Ny AaB-træner sætter barren: Vi skal spille Superliga næste sæson

Erik Hamrén har overtaget det varme trænersæde i AaB, der ligger i bunden af Superligaen. Målet for sæsonen er at føre klubben over nedrykningsstregen.

Erik Hamrén målsætninger AaB

Erik Hamrén er cheftræneren, der skal føre AaB tilbage på sporet efter fyringen af Lars Friis.

Den afskedigede danske træner har efterladt en svær opgave til svenskeren, der med overtagelsen af roret i AaB samtidig har overtaget en placering under nedrykningsstregen.

Tidligere AaB’er spår om stilen under Hamrén: No nonsense fodbold!

Selvom sæsonen blot er ni kampe henne, forholder Hamrén sig kun til én noget simpel målsætning.

– Vi ligger i bunden af ligaen. Vi skal sørge for, at vi spiller i Superligaen i næste sæson også. Det er den ambition, som jeg har nu, men som klub har vi en ambition om at komme i top-seks. Måske også op i top-fire, siger Erik Hamrén til TV3 Sport og fastslår.

– Lige nu er vi i bunden. Lige nu er fokuset på, at vi spiller Superliga i næste sæson. Det er ambitionen.

Trods en klar AaB-målsætning om at spille med i den sjove ende af tabellen, mener Hamrén, at hans nuværende trups mentalitet bør dreje sig om den aktuelle placering.

– AaB har den målsætning, men lige nu er vi ikke der. Lige nu er vi i bunden af ligaen, og det må vi acceptere før vi kan bevæge os fremad i tabellen.

AaB har indkasseret ni point efter de første ni runder, inden kampen mod AGF lørdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P