
Thomas Frank om sin nyudklækkede landsholdsspiller: Meget større end folk forstår
Thomas Frank er stolt over, at hans angriber Ivan Toney er blevet udtaget til det engelske landshold.

Torsdag udtog Gareth Southgate sine 28 udvalgte spillere til det engelske landshold.
Her har Brentfords Ivan Toney sneget sig ind i truppen for første gang i karrieren. Det glæder naturligvis den danske manager Thomas Frank, at en af hans profiler nu får chancen for trække i landsholdstrøjen for England.

– Det er en fantastisk historie. Man kan se glæden og stoltheden i folks øjne, når man snakker om det i klubben og med fansene. Der er et meget større øjeblik, end folk forstår, fortæller Thomas Frank på et pressemøde fredag ifølge Bold.dk.
Brentford-angriberen har også været brandvarm i sæsonens indledning med fem scoringer i seks kampe, senest med et hattrick mod Leeds. Derfor fortjener Ivan Toney også udtagelsen ifølge Thomas Frank.
– Hans evne til at komme i feltet og spille sammen med sine holdkammerater er på et meget højt niveau. Jeg synes, at Ivan’s potentiale er meget stort, og han er ikke nået toppen endnu.
Toney’s England-debut bliver potentielt set til virkelighed, når England først møder Italien og dernæst Tyskland i UEFA Nations League henholdsvis den 23. og 26. september.