Europæisk Fodbold

Silkeborg-målmager efter West Ham: Det var en voldsom oplevelse

Søren Tengstedt var tilfreds med Silkeborgs præstation, selvom det blev til et nederlag hjemme på Jysk Park mod West Ham.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Kent Nielsens Silkeborg leverede en flot præstation torsdag aften.

De rødblusede kunne dog for anden Conference League-kamp i streg forlade banen pointløse, da gæsterne fra West Ham holdt fast i 3-2 føringen helt til slutfløjt.

Søren Tengstedt reducerede til 2-3 et kvarter før tid, og den tidligere AaB- og AGF-spiller ærgrer sig over, at det ikke blev til mere for Silkeborg.

– Det var en voldsom oplevelse. Jeg kan ikke mindes at have prøvet noget så fedt som i aften. Hvis vi havde fået ét eller tre point, havde det selvfølgelig toppet den og været helt magisk.

– Jeg synes, at vi beviser, vi kan spille med – nærmest ligegyldig hvem vi møder. I anden halvleg har vi størstedelen af spillet. Med lidt held havde vi nok scoret en til, siger Tengstedt til klubbens hjemmeside.

To Silkeborg-mål var ikke nok til point mod kyniske West Ham

For godt en uge siden åbnede Silkeborg Conference League-kampagnen med et nederlag på 1-0 til Anderlecht.

Conference League skal først spilles igen efter landskampspausen. Silkeborgs kommende kamp mod Steaua Bukarest og chancen for at få det første europæiske point er derfor programsat til den 6. oktober.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P