Champions League

Zeca før Sevilla: Vi skal nærmest gøre alt bedre

F.C. København skal onsdag aften op mod Sevilla i Champions League, men det er bestemt ikke alt, der kører på skinner for de danske mestre. Faktisk skal københavnerne forbedre sig på stort set alle parametre, hvis man spørger klubbens anfører.

Carlos Zeca FCK Champions League
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen katastrofe at tabe til Dortmund i Champions League.

I Superligaen er historien dog en anden, for efter sæsonens første ni kampe ligger de forsvarende danmarksmestre fra F.C. København i midten af rækken med sølle 12 point, og hele fem gange er københavnerne gået fra banen med et nederlag.

Det har givet panderynker hos Østerbro-klubben, og de panderynker ser man også i spillertruppen.

– Grundlæggende skal vi nærmest gøre alt bedre. Det er mentalt, vi skal være stærkere, vi skal spille bedre med og uden bolden. Vi skal give mere, selvom jeg synes, at alle giver alt, så er det ikke nok lige i øjeblikket, så vi skal give 10-20 procent mere for at nå det niveau, som vi ønsker, siger anfører Carlos Zeca til TV3 Sport.

Cheftræner Jess Thorup indkaldte spillerne søndag efter nederlaget mod OB lørdag – en dag som ellers skulle have været en fridag. Thorup har også holdt møder med spillertruppen, men Carlos Zeca ønsker ikke at give et referat fra de møder.

– Hvad vi har talt om, bliver i gruppen, men som du kan forestille dig, så skulle vi tale om en masse ting, som vi er nødt til at ændre og gøre bedre, og det var hovedformålet med mødet.

– Det er ikke nemt, når tingene ikke går, som vi gerne vil have det. Vi er her både i gode og dårlige tider, og nu skal vi ændre den her tid fra en dårlig tid til en god tid, lyder det fra græsk-portugiseren.

Trupnyt: F.C. København uden stor profil til Champions League-opgøret mod Sevilla

F.C. København møder onsdag aften Sevilla hjemme i Parken. Sevilla tabte ligesom F.C. København sin første kamp i Champions League. Spanierne mødte Manchester City, mens københavnerne var opppe mod tyske Dortmund.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P