Sevilla-dansker før F.C. København-brag: Vi skal gøre det til en af deres dårlige kampe
Kasper Dolberg er i vante omgivelser, når han og Sevilla-mandskabet i aften møder F.C København i Parken, hvor landsholdsangriberen tror på en sejr.
Både de danske mestre fra F.C. København og Sevilla har fået en skidt start på sæsonen.
Således indtager F.C. København i skrivende stund 6. pladsen i Superligaen, mens Sevilla indtager en skuffende 15. plads i LaLiga.
De to hold støder i aften sammen i Champions League, hvor de også begge måtte se sig slået i første gruppekamp mod henholdsvis Dortmund og Manchester City.
Rasmus Falk: Champions League er vigtigt – men Superligaen er vigtigereSevilla har hele to danskere med i truppen til mødet i Parken, Thomas Delaney og Kasper Dolberg. Og sidstnævnte har opskriften på, hvordan Sevilla kan trække sig sejrrigt ud af opgøret.
– Vi har haft en svær start. Det har ikke været tilfredsstillende. Vi er kommet dårligt fra start, men vi fik heldigvis en sejr i weekenden. De (FCK red.) er også et svært sted lige nu – lidt op og ned. Men de har også vist, hvor gode de kan være, så vi skal sørge for, at det bliver en af de dårlige kampe for dem, fortæller Kasper Dolberg til TV3 SPORT og fortsætter:
– Selvfølgelig er der pres på, når det ikke kører i så stor en klub, som Sevilla. Så vi skal vinde – det står meget klart.
Aftenens kamp mellem F.C. København og Sevilla fløjtes op klokken 21:00. Du kan følge kampen på TV3+ og Viaplay.