3F Superligaen

FC Midtjylland forlænger med ungt midtbanetalent

Den 19-årige midtbanekreatør Andreas Nibe har skrevet under på en fem år lang kontraktforlængelse i FC Midtjylland.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland forlænger aftalen med den 19-årige midtbanekreatør, Andreas Nibe.

Det står klart onsdag formiddag, hvor klubben er kommet med en officiel melding på deres hjemmeside.

Andreas Nibe har siden 13-årsalderen tørnet ud for FC Midtjylland, og det kommer han nu også til i de kommende fem år, som kontraktforlængelsen lyder på.

Serie A-ekspert før FC Midtjylland mod Lazio: Enormt stærke, men ikke urørlige

Sportschef i FC Midtjylland, Svend Graversen, glæder sig over, at klubben har sikret sig den talentfulde midtbanespiller i mange år frem. 

– Det er altid yderst positivt, når en akademispiller, som har taget hele vejen op gennem systemet, fortsætter på en lang aftale i Midtjylland. Andreas er i øjeblikket en stor profil på vores U19-hold, og vi tror på, at han kan tage store skridt i sin udvikling de kommende år.

Andreas Nibe selv er ligeledes tilfreds med, at han skal fortsætte sin udvikling hos Ulvene.

– Jeg har sammen med klubben fået lagt en god plan for min udvikling de kommende år. Midtjylland er et godt sted at udvikle sig som fodboldspiller, og jeg tror på, det her kan være med til, at jeg tager de næste skridt.

– Det er selvfølgelig stort, at klubben giver mig det her skulderklap, og det er noget, der betyder meget for mig. Jeg er stolt over at skrive under på en ny kontrakt, fordi det ikke er alle, som får muligheden for at blive professionel fodboldspiller. Derudover er det ekstra stort, at det er i en stor klub som Midtjylland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P