1 min læsningRB Leipzig fyrer Domenico Tedesco

Leipzig skal på jagt efter en ny cheftræner, efter klubben onsdag formiddag har meldt ud, at Domenico Tedesco er blevet fyret.

1 min læsning
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

RB Leipzig har fået en skuffende start på sæsonen i Bundesligaen, og det har nu også forplantet sig i klubbens præstationer internationalt.

Tirsdag aften tabte klubben således med hele 4-1 på hjemmebane mod Shakhtar Donetsk i første gruppekamp i Champions League.

Det har nu fået konsekvenser for manden i spidsen af klubben, Domenico Tedesco, som onsdag formiddag er blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Det melder den tyske klub på deres hjemmeside.

Overblik: Sådan gik det i tirsdagens kampe i Champions League

Den italienske manager blev ansat tilbage i december 2021, og nåede dermed kun at stå i spidsen for RB Leipzig i lidt over et halvt år.

Det blev til 38 kampe i spidsen for klubben, hvoraf 21 blev vundet, otte blev spillet uafgjort og ni blev tabt.

RB Leipzig placerer sig lige nu som nummer 11 i den tyske Bundesliga efter fem spillerunder.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer