3F Superligaen

Tophold melder ud: Forlænger med to profiler

FC Nordsjælland har tirsdag valgt at forlænge kontrakterne med to af klubbens profiler.

Kian Hansen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det kører i den grad for FC Nordsjælland for tiden, hvor man i skrivende stund er tophold i Superligaen.

Nu er der mere positivt nyt til klubbens fans, da man tirsdag har valgt at forlænge kontrakerne med Kian Hansen og Oliver Antman.

Det melder man på sin hjemmeside.

Mens Kian Hansen har forlænget til 2025, har klubben valgt at forlænge med Oliver Antmans kontrakt til 2026.

Dog er begge forlængelser noget, der vækker stor begejstring hos det øjeblikkelige førerhold.

– De to forlængelser betyder rigtig meget for os og fortæller to vigtige historier, indleder Jan Laursen, der er sportschef i FC Nordsjælland og fortsætter:

– For at starte med Kians forlængelse er vi meget glade for at kunne forlænge med vores anfører, og det betyder meget for os, at vi nu har Kian i minimum to sæsoner frem. Hans erfaring og tilstedeværelse er utrolig vigtig for holdet, og især her i FC Nordsjælland spiller han en stor rolle over for de unge. Vi er taknemmelige for, at Kian og hans familie også har været glade for skiftet til os og ønsker at fortsætte vores fælles rejse.

Highlights: Debutant-scoring ikke nok for AGF mod topholdet fra FCN

– Oliver Antman er stadig en ung spiller, som vi forventer os meget af. Hans kontrakt stod til at løbe ud til næste sommer, så vi er glade for, at Oliver er enig med os i, at han stadig kan udvikle sig mere her i FC Nordsjælland. Han har udviklet sig meget både som menneske og spiller, og vi tror på, at der ligger store ting og venter forude.

– Han fik en del mere spilletid sidste sæson, hvor det også blev til fem scoringer, og i denne sæson har han fortsat med at udvikle sig og været kampafgørende ved flere lejligheder. Så det var helt naturligt for os at forlænge samarbejdet, og vi glæder os til at se ham tage endnu flere skridt i sin udvikling sammen med holdet.

Næste opgave for FC Nordsjælland hedder FC Midtjylland og spilles søndag den 11. september klokken 14:00 på Right to Dream Park.

En kamp, du kan følge på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P