Premier League

Medie: Storklub vil have Harry Kane til at droppe kontraktforlængelse i Tottenham

Bayern München lurer på Tottenham-stjernen Harry Kane, og har nu angiveligt opfordret ham til at droppe planerne om at forlænge kontrakten med London-klubben.

Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Harry Kane har efterhånden mange gange været rygtet på vej væk fra Tottenham i løbet af sin karriere.

Denne sommer har der dog været overraskende stille omkring den engelske målmager – men det er der måske en god grund til.

I hvert fald skriver engelske Daily Mail, at Bayern München har bedt Harry Kane om ikke at forlænge sin kontrakt med Tottenham.

Det skyldes, ifølge mediet, at den tyske storklub har planer om at forsøge at hente den engelske landsholdsstjerne næste sommer, hvilket altså er markant billigere, hvis kontrakten mellem Tottenham og Harry Kane nærmer sig udløb.

Bayern München skulle efter sigende decideret have sagt til Harry Kane, at de har tænkt sig at byde på ham til sommer, hvis ikke han forlænger sin kontrakt i London.

Fodboldredaktøren på den tyske avis Bild, Christian Falk, har på sin Twitter-konto bekræftet, at Bayern München håber, at Harry Kane ikke forlænger sin nuværende kontrakt med Tottenham.

Harry Kanes nuværende aftale med Tottenham løber frem til sommeren 2024, og hvis ikke han forlænger vil der dermed kun være et enkelt år tilbage af kontrakten til næste sommer, hvor Bayern München altså har tænkt sig at smide et bud afsted på den engelske landsholdsstjerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P