Premier League

United-legende i kovending: Eriksen har været fantastisk – en af de bedste i Premier League

Tvivlen blandt Manchester United-tilhængere om Christian Eriksen kunne leve op til forventningerne var massiv. Han har siden sat kritikerne på plads, mener en af klubbens legender, der selv havde mistro.

Christian Eriksen Rio Ferdinand roser danskeren

Rio Ferdinand var ikke synderligt begejstret over tilgangen af Christian Eriksen i Manchester United.

Legenden var nemlig usikker på, om den danske midtbanespiller havde de nødvendige evner for at bringe De Røde Djævle tilbage på sporet efter et årti med skuffende resultater.

Erik ten Hag forklarer: Sådan har vi ændret Christian Eriksens rolle på holdet

Ferdinand må nu erkende, at han og de medskyldige kritikere tog gruelig fejl i antagelserne. Det fortæller Ferdinand til sin Youtube-kanal, Rio Ferdinand Presents Five.

– Jeg vil lige starte med at sige et par ord om Christian Eriksen. Jeg var en af dem, der satte spørgsmålstegn ved ham – men den seneste tid har han lukket munden på mig og flere andre kritikere, siger den tidligere United-midtstopper.

Der var stor tvivl om, hvorvidt Eriksen kunne udkonkurrere Bruno Fernandes om pladsen på den offensive midtbane. Det har manager Erik ten Hag fundet den perfekte løsning, da den danske landsholdsstjerne i stedet positioneres længere nede i banen på den centrale midt.

Herfra har Eriksen imponeret Ferdinand med overblik for medspillerne i seks ud af seks mulige kampe i startelleveren.

– De sidste par kampe har han været fantastisk. Han er en af de absolut bedste spillere til at aflevere i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P