PC gør status: Handler fra den høje hylde
Sportsdirektør i F.C. København Peter Christiansen vender klubbens transfervindue, som har budt på køb og salg af en række profiler.
F.C. København har været aktive under sommerens transfervindue, hvor klubben både har købt og solgt en række af klubbens profiler.
Klubben har blandt andre budt velkommen til tre gamle kendinge, Andreas Cornelius, Denis Vavro og Mohamed Daramy, mens profiler som Christian Sørensen og Mathew Ryan med flere også er trådt til FCK-truppen.
Modsat har klubben også været aktivt sælgende. Her har man blandt andre solgt spillere som Pep Biel, Jens Stage og William Bøving.
Peter Christiansen er overordnet ganske godt tilfreds med løvernes transfervindue, som han mener har budt på handler fra den høje hylde.
– Jeg synes, vi har de spillere, vi skal bruge. Vi har kigget lidt på, hvor vi havde det største slid på spillere, og hvor vi følte, at vi kunne bringe noget ind som havde nogle ekstra kompetencer til at gøre F.C. København bedre, fortæller Peter Christiansen i et interview på F.C. Københavns hjemmeside.
– Alt i alt synes jeg, at vi har dækket os rigtig godt ind. Det er nogle meget meget flotte CV’er og hylder, vi har taget dem (spillerne, red.) fra.
Trupnyt: F.C. København har to nyindkøb med mod SilkeborgF.C. København tager hul på 8. runde i Superligaen, hvor nogle af sommerens indkøb får mulighed for at få debut, når de i aften tager imod Silkeborg IF.
Opgøret kan følges fra klokken 19:00 på TV3+ og Viaplay.