1 min læsningOfficielt: United henter tidligere Esbjerg-keeper

Manchester Uniteds søgen efter en reservemålmand har nået sin ende. Martin Dúbravka hentes ind fra Newcastle.

1 min læsning
Martin Dubravka Manchester United transfer Newcastle.
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Martin Dúbravka skifter til Manchester United fra Newcastle.

Det offentliggør De Røde Djævle på deres twitter torsdag eftermiddag.

Keeperen med fortid i Esbjerg fB ankommer på en lejeaftale for resten af sæsonen – formentlig som andetvalg bag David de Gea – da man tidligere i transfervinduet sendte den oprindelige reserve, Dean Henderson, til Nottingham Forest.

Tidligere Chelsea-profil vender tilbage til Premier League

Den slovakiske målmand kommer med en hel del erfaring efter at have tilbragt de seneste fem sæsoner i Newcastle som førstevalg mellem stængerne.

Dúbravka spillede i den danske Superliga, nærmere bestemt Esbjerg fra 2014 – 2016. Her optrådte den nu 33-årige målmand i 76 kampe.

I Premier League-klubben Newcastle er han noteret for 130 kampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer