Officielt: F.C. København vinker farvel til Pep Biel
Nu er det officielt. Pep Biel forlader F.C. København og tilslutter sig Olympiakos.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rygterne har hængt som en tung sky over F.C. København, og nu er det altså endegyldigt – stjernen Pep Biel forlader de danske mestre.
Græske Olympiakos for nu æren af at have spanieren på holdkortet.

Den 25-årige alsidige offensivspiller kom til F.C. København fra Real Zaragoza i 2019. Efter lettere vanskelig opstart viste Biel niveauet frem senere hen – særligt i sidste sæson, hvor han fremhævede sig selv som måske Superligaens bedste spiller i mesterskabssæsonen.
Pep Biel nåede 128 kampe som løve for FCK, hvori han noteres for 32 scoringer og 28 assistst.













