1 min læsningMedie: Premier League-klub nærmer sig FC Barcelona-angriber

De personlige vilkår skulle nu være på plads mellem parterne, og derfor mangler kun de indbyrdes forhandlinger klubberne imellem.

1 min læsning
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der har i de seneste dage været kontinuerlige rygter om, at FC Barcelona-angriberen Pierre-Emerick Aubameyang er på vej til Chelsea FC.

Nu skulle de personlige vilkår eftersigende være på plads mellem Aubameyang og Chelsea. Det oplyser ESPN på deres hjemmeside.

Den 33-årige angriber skal ifølge ESPN’s kilder have accepteret en to-årig kontrakt med mulighed for et tredje år baseret på antallet af optrædener i hans anden sæson på Stamford Bridge.

Forhandlingerne fortsætter mellem de to klubber. Barcelona skulle eftersigende kræve et gebyr i omegnen af £20 millioner, mens Chelsea forsøger at inkorporere Marcus Alonso i en spiller-plus-kontant-transfer.

Tilslutter Aubameyang sig London-klubben, bliver han genforenet med sin tidligere manager Thomas Tuchel, som han også spillede under i sin succesfulde tid i Bundesliga-klubben Dortmund.

Aubameyang-skifte til Chelsea hænger i en tynd tråd efter slag med jernrør

Der skulle være optimisme på begge sider af forhandlingsbordet i forhold til at nå frem til en aftale inden transferdeadlinen torsdag aften.

Hvis handlen går igennem inden deadline, forlader Aubameyang Barcelona med et eftermæle, der hedder 24 kampe med 13 mål til følge.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer