Dansk Fodbold

Ajax ophæver danskers kontrakt

Efter et lejeophold i AGF, har danske Eskild Dall nu fået ophævet sin kontrakt med Ajax.

Eskild Dall er nyeste mand hos AGF, der i det netop lukkede transfervindue hentede ham hjem til dansk fodbold fra Ajax Amsterdam
Foto: agf.dk

Eskild Dall er fri på markedet.

Det står klart, efter han har fået ophævet sin kontrakt med den hollandske storklub, Ajax.

Det bekræfter Ajax på sin hjemmeside.

Den 19-årige dansker blev solgt til Ajax tilbage i sommeren 2020 fra Silkeborg IF, men skal altså nu på klubjagt på ny.

Senest var den unge offensivspiller udlejet til AGF i foråret, hvor han dog blot står noteret for en enkelt førsteholdskamp. AGF valgte ikke at benytte sig af den købsoption, man havde sikret sig i aftalen.

Med den ophævede kontrakt slutter Eskild Dalls ophold i den hollandske storklub et år før tid.

Eskild Dall er indtil videre noteret for 26 ungdomslandskampe for Danmark, siden han debuterede på U16-landsholdet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P