Europæisk Fodbold

Ajax henter Antony-erstatning

Efter salget af Antony til Manchester United, kan Ajax nu bekræfte, at man har fundet en afløser for brasilianeren.

Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Siden Antony blev solgt til Manchester United for to dage siden, har man formentlig arbejdet benhårdt på at finde en erstatning i Ajax.

Det ser ud til at være lykkedes lige før lukketid, og den hollandske storklub kunne sent onsdag præsentere argentinske Lucas Ocampos, der kommer til klubben fra spanske Sevilla.

Det bekræfter Ajax på sin hjemmeside.

Ajax oplyser videre, at lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.

Derudover har den hollandske traditionsklub sikret sig en købsoption i aftalen, således man har muligheden for at gøre aftalen permanent.

Den 28-årige offensivspiller har tørnet ud for Sevilla siden 2019. Her er det blevet til 34 mål og 15 assists i 135 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P