Officielt: Cornelius vender hjem til FCK i rekordhandel
F.C. København har sikret sig endnu en forstærkning få timer før transfervinduet smækker i.
Andreas Cornelius skifter Trabzonspor ud med F.C. København. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Efter fem års udlandseventyr vender den danske landsholdsangriber igen hjem til København. Denne gang er Cornelius blevet udstyret med en kontrakt, der strækker sig til sommeren 2027.
Tidligere har det lydt fra B.T. at københavnerne betaler omkring 45 millioner for Cornelius. Hvis det tal holder stik, gør det den stærke angriber til det dyreste indkøb i dansk fodbold nogensinde.
Den danske angriber bliver hentet hjem fra tyrkisk fodbold, hvor han det seneste år har spillet for Trabzonspor, der også vandt Süper Lig i den forgangne sæson.
Sportsdirektør Peter Christiansen har med Andreas Cornelius for anden time i træk kunne præsentere en ny spiller hos F.C. København. FCK-bossen ser Cornelius som noget særligt.
FCK-boss om ny signing: Han har gjort ondt på mange – også på os– Andreas er en angriber på internationalt niveau, siger sportsdirektør Peter Christiansen.
– Det har han både vist på landsholdet og i de klubber, han har været i, siden han forlod F.C. København. Vi har hele tiden sagt, at kvalitet var afgørende for, om vi ville hente flere spillere til og det får vi med Andreas.
– Vi er stolte og glade over at byde ham velkommen hjem igen. Det er ikke hver dag, vi kan hente en dansk A-landsholdsspiller i sin bedste alder, men Andreas er i den grad F.C. Københavner, og derfor har vi kunnet finde en løsning, lyder det fra FCK-bossen.
Andreas Cornelius kan få debut for F.C. København fredag aften, når Silkeborg kommer på besøg i Parken.