FC Midtjylland udlejer endnu et stortalent
FC Midtjylland oplyser onsdag, at man har valgt at udleje Victor Lind det næste halve år.
Victor Lind har allerede en hel del erfaring med Superligaen, men det næste halve år byder på fodbold i Norge.
Det oplyser FC Midtjylland onsdag.
Helt præcist går turen til norske HamKam for det 19-årige angrebstalent, og her er målsætningen klar: Der skal minutter i benene.
– Vi ser et stort lys i Victor, men i øjeblikket kan vi ikke love ham den spilletid, han fortjener. Derfor er vi glade for at være nået til enighed med HamKam om en lejeaftale, som skal være med til at give Victor det næste skub i sin karriere.
Officielt: FCM udlejer forsvarstalent– Vi tror på, at han vil vende tilbage i en endnu stærkere udgave om et halvt år efter at have spillet en masse kampe i en stærk norsk liga, siger sportschef Svend Graversen om handlen til FC Midtjyllands egen hjemmeside.
Victor Lind står noteret for fire kampe i den igangværende sæson, dog kun en enkelt gang fra start.
Lejeaftalen løber frem til den 31. december 2022, hvorefter Victor Lind vender tilbage til FCM.