Serie A

Kjær gør comeback efter ni måneder – starter inde for AC Milan

Simon Kjær er tilbage i startopstillingen hos AC Milan efter ni måneder på sidelinjen med en alvorlig knæskade.

Soccer Football - Serie A - AC Milan v Bologna - San Siro, Milan, Italy - August 27, 2022 AC Milan's Simon Kjaer during the warm up with teammates REUTERS/Daniele Mascolo

Den danske landsholdsanfører, Simon Kjær, er tilbage i kamp tirsdag aften.

Stefano Pioli har udtaget sin startopstilling til opgøret mod Sassuolo, og her har Kjær fået en startplads for første gang siden december.

Den store dansker har været ude med en korsbåndsskade, som han pådrog sig i starten julemåneden i en kamp mod Genoa.

Foruden Simon Kjærs comeback bliver det også startdebut for Tomasso Pobega, der denne sommer er vendt tilbage til milaneserne efter adskillige lejeophold henover de sidste fire år.

AC Milan har lagt godt fra land i Serie A med syv point i tre kampe.

Hvis du vil følge Simon Kjær’s comebackkamp, kan den ses på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY, der er kampstart 18.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P